HVAD ER DEN RØDE BROCHURE?
Den Røde Brochure er en sæsonpublikation, som indeholder beskrivelser af professionelle børneteatres aktuelle repertoire. Alle forestillinger, der optræder i brochuren, har refusion. Brochuren redigeres og udgives af Teatercentrum.
Den Røde Brochure udkommer hvert år i marts/april måned og er ganske gratis. I vores oversigt over Teatercentrums materialer kan du bestille den nyeste udgave.
Abonnenter modtager gratis et eksemplar af den nyeste udgave af brochuren, der udsendes til institutioner, skoler, kulturforvaltninger og privatpersoner over hele landet.
Der er p.t. ca. 8.500 abonnenter, der fast modtager Den Røde Brochure. Oplaget er på i alt 10.000 eksemplarer.